Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik indviede den 2. september Frederiksbergs nye kulturhus, “KU.BE”. Mindre end en måned efter, den 30. september, er vi klar med koncert i de spritnye og super lækre rammer! Vi takker Kronprinsen for at have åbnet muligheden for, at vi kan give vores til dato mest spændende koncert 🙂
Koncerten er spændende for DIG, fordi:
- Der er tale om en femdobbelt koncert – hele fem bands på én aften! Fire På Stribe spiller som det første band kl. 20.00.
- “Performance”-scenen i KU.BE har utrolig lækker lyd!
- Lyd og lys bliver håndteret af nogle af branchens bedste teknikere!
- Vi er mere forberedte og opsatte end nogensinde før!
Koncerten er spændende for os, fordi den er den foreløbige kulmination på talentudviklingsforløbet START2000!, som vi har været en del af siden juli 2016. Vi har været igennem nogle spændende workshops med nogle toptjekkede folk fra musikbranchen, og koncerten skal vise, om vi har taget ved lære. Vi håber, at vi gør vores coaches tilfredse 🙂
Vi ses til Start2000!-koncert
- Dato: Den 30. september
- Tid: Dørene åbner kl. 19.00, Fire På Stribe går på scenen kl. 20.00
- Sted: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg (Metro og S-tog næsten lige til døren, tag til Flintholm Station)
Udover Fire På Stribe spiller BROR, The Rosa, META og Inacave. Læs mere om koncerten HER
Comments are closed