Fire på stribe har været lagt lidt ned på det seneste. Biks, bøvl, operation og hospitalsophold har betydet, at det kun er Jeanette og Henrik, som er kampklare for tiden. Så meget desto gladere blev vi også, da vi blev spurgt, om bare de to havde lyst til at spille en lille popup-koncert til Team Rynkebys årlige Überbanko i Marketenderiet i Valby den 10. april.
Det store bankospil var arrangeret af Team Rynkeby København, og de samlede ikke mindre end 165.180 kr ind! Pengene går til Børnecancerfonden. Rynkeby Fonden er kendt for deres årlige indsamlings-cykelløb fra København til Paris – så selvfølgelig var vores “Cykel-love” på sætlisten denne dag 🙂
Comments are closed